Handlinger tilknyttet webside
Forside > Uddannelse > Ingeniøruddannelserne > Maskiningeniør

Maskiningeniør

Produkt Design & Industriel Innovation


Det faglige fokus
Uddannelsens indhold
Maskiningeniøruddannelsen på engelsk
Uddannelsens opbygning og kurser
Adgangskrav og optagelse
Jobmuligheder
Muligheder for videreuddannelse
Ansøgning
Kontakt studievejledningen
Maskin - Ingeniørhøjskolen i København, IHK

 

 



Det faglige fokus

Med en uddannelse som maskiningeniør fungerer du tværfagligt og kan komme til at beskæftig dig med arbejdsområder, som er af vital betydning for samfundet. Eksempler på maskiningeniørens arbejdsområder er:

  • Produkt og produktdesign
  • Konstruktion
  • Optimering
  • Service

Kombinationen af teknisk kompetence indenfor f.eks. konstruktion, design, temodynamik mekanik samt en bred viden om el-teori, økonomi og ledelse giver gode muligheder for såvel specialist- som lederstillinger.

Maskiningeniøruddannelsen er en alsidig uddannelse, som kombinerer teoretisk viden indenfor mange forskellige fagområder. Du bliver kvalificeret til både nationalt og internationalt at beskæftige dig med praktisk problemløsning og udviklingsopgaver.

 

pil op


Uddannelsens indhold

Diplomuddannelsen til maskiningeniør er normeret til 3½ års studier inklusive ½ års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed

På maskiningeniøruddannelsen lærer du blandt andet en masse om materiales egenskaber samt om energi og produktudvikling. Og i den forbindelse kommer du samtidig til at arbejde med funktionalitet, miljø og æstetik. Samspillet mellem produkterne og de mennesker, der bruger dem, er i fokus på uddannelsen.

Du får også en stor teknisk viden om mekanik og temodynamik. Du lærer at bruge avancerede 3 D IT-baserede beregningsværktøjer til at designe, konstruere og fremstille industrielle produkter, som for eksempel Computer Aided Design  (CAD) og Computer Aided Engineering (CAE).

I de forskellige projektarbejder, som du skal igennem under uddannelsen, lærer du blandet andet at dimensionere og udforme gearkasser, energianlæg og energiomsættende maskiner, ligesom du får erfaring med stempelmotorer, pumper, kraner, styretøj og mange andre maskintekniske konstruktioner.

De to første år

I løbet af de første semstre på uddannelsen skal du via projekter og kurser arbejde med en række naturvidenskabelige og tekniske grundfag.

Ud over kurserne deltager du i projekter. Projekterne tager afsæt i problemstillinger hentet fra erhvervslivet, så du kommer til at arbejde med problemstillinger i en praktisk dimension.

På 4. semester skal du vælge at specialisere dig i en af følgende retninger:

  • Design/kontruktion med dokus på design og konstruktion
  • Termisk energiteknik med fokus på produktion af og analyse af energitekniske systemer
  • Mekatronik med fokus på samspillet mellem mekanik og elektronik

 

Projektarbejde

Projektarbejderne er tilrettelagt på en sådan måde, at du dels bliver trænet i at opsøge og opbygge nødvendig viden, ligesom du bliver trænet i at samarbejde med andre. Herudover får du erfaring i at bruge din teoretiske viden på konkrete problemstillinger. Endelig lærer du at formulere dig i skrift og tale, og du lærer at afprøve dine ideer på dine studiekammerater. I projektarbejdet indgår også laboratoriearbejdet.

Ingeniørpraktik

Ingeniørpraktikken er placeret i 5. semester, og er et vigtigt element i maskiningeniøruddannelsen. Her får du mulighed for at kombinere dine teoretiske færdigheder med konkret ingeniørarbejde i en dansk eller udenlandsk virksomhed.

Du finder/vælger selv praktikstedet, men for at sikre, at praktikarbejdet er relevant for studiet, skal Ingeniørhøjskolen godkende praktikstedet og fagindholdet. Via ingeniørpraktikken får du konkret erfaring med og indblik i maskiningeniørens arbejdsområde.

Sidste studieår

Efter ingeniørpraktikken skal du i gang med dit sidste studieår, der omfatter et eller flere valgfrie kurser og projekter samt udarbejdelsen af dit bachelorprojekt. Der er her du får mulighed for især gennem bachelorprojektet at skabe din egen ingeniørprofil, som gør dig unik på arbejdsmarkedet.

På 7. semester skal du gennemføre dit bachelorprojekt samtidig med at du skal følge nogle obligatoriske kurser, som tilsammen ruster dig til arbejdsmarkedet.

Bachelorprojektet

Bachelorprojektet udgør 20 ECTS. Stort set alle bachlelorprojekter er virksomhedsopgaver, som de studerende selv opsøger efter interesse. Bachelorprojektet realiseres under vejledning af en kontaktperson fra virksomheden og en lærer fra Ingeniørhøjskolen. 

I bachelorprojektet skal du sætte fokus på at løse en ingeniørmæssig problemstilling. Du skal dokumentere, at du har overblik over dit fagområde og behersker de teorier og faglige metoder, der gør, at du kan arbejde som maskiningeniør.

 

pil op

Maskiningeniøruddannelsen på engelsk

Du har mulighed for at læse hele uddannelsen til Maskiningeniør på engelsk. Læs om Mechanical Engineering - Design and Industrial Innovation

pil op

 

Uddannelsens opbygning og kurser

I løbet af de syv semestre, som maskiningeniøruddannelsen tager, stifter man bekendskab med fag inden for blandt andet design, produktudvikling, matematik og materialelære. 6. semester består af tilvalgsfag. Her får man mulighed for at lære mere om det, som har ens særlige interesse.

pil op

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på Maskininge­niøruddannelsen skal du have en adgangsgivende eksamen. Nedenstående gymnasiale uddannelser kan give dig adgang:

  • STX – Studentereksamen
  • HTX – Højere teknisk eksamen
  • HHX – Højere handelseksamen
  • HF – Højere forberedelseseksamen
  • Matematisk GIF-eksamen
  • Videregående teknikeruddannelse, som bl.a. elektronik-, stærkstrøms-, bygge- og maskinteknikere. Kontakt Ingeniørhøjskolen for at høre mere om meritmuligheder
  • Adgangskursus fra Ingeniørhøj­skolen

Endvidere skal du opfylde nogle specifikke niveaukrav. Det er Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveau samt Kemi på C-niveau eller Bioteknologi på A-niveau.

Hvis du mangler et eller flere fag eller det rette niveau kan et suppleringskursus være løsningen. Læs mere om supplering

Fagene skal være bestået med minimumskarakteren 02 efter den nye karakterskala, alternativt med 6 efter gammel skala. For begge karakterskalaer gælder, at der er tale om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren.


Læs mere om optagelseskravene

 

pil op

Jobmuligheder

Produktudvikling og udvikling af produktionsapparatet er et oplagt beskæftigelsesområde med en maskiningeniøruddannelse i bagagen. Det er centralt, at såvel produkt som produktionsapparat lever op til de konstant skiftende krav om effektivitet, kvalitet og miljø. Specielt samspillet mellem miljø, kvalitet, produktion og økonomi spiller i dag en afgørende rolle i produktionsvirksomheder, ikke mindst fordi forbrugerne forventer, at produkter og produktionsforhold lever op til etiske og miljømæssigt forsvarlige standarder.

En uddannelse som maskiningeniør kan føre dig til mange forskellige jobfunktioner og i mange forskellige brancher. Du kan blive ansat i medicinalindustrien, hvor du med din indsigt i materialer og viden om produktionsforløb for eksempel kan komme til at arbejde med fremstilling af de mange plastikprodukter, der anvendes til opbevaring og emballering.

Sundhedssektoren er også et oplagt område, hvor du kan komme til at udvikle, konstruere og planlægge fremstillingen af for eksempel genoplivningsudstyr, hjerte- lungemaskiner og insulinpenne.


pil op

 

Muligheder for videreuddannelse

Der er mange muligheder for at videreuddanne sig med en uddannelse som maskiningeniør alt efter interesse og karriereforløb.


Civilingeniøroverbygning

Med en diplomingeniøruddannelse inden for maskin kan du vælge at læse videre til civilingeniør, for eksempel inden for følgende områder:

  • Civilingeniør inden for maskinteknik
  • Civilingeniør i biomedicinsk teknik
  • Teknisk kandidat
  • Teknisk master eller tilsvarende


Man kan videreuddanne sig flere steder i Danmark. Ingeniørhøjskolen i København har siden 2003 haft et samarbejde med Aalborg Universitet. Det betyder, at du kan læse videre til civilingeniør på Ingeniørhøjskolens adresse i Ballerup.

Læs mere om civilingeniøruddannelserne på Ingeniørhøjskolen

 

Videreuddannelse inden for ledelse og IT

Center for Videreuddannelse på Ingeniørhøjskolen i København tilbyder foruden en lang række enkeltkurser tre diplomuddannelser inden for ledelse og IT-diplomuddannelsen:

 

 pil op

 

 

 

 

 


Opdateret 14/02 2012 af webmaster@ihk.dk