Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > 16. mio. til bæredygtigt byggeri

16. mio. til bæredygtigt byggeri

Ingeniørhøjskolen har i samarbejde med Selandia, EUC Sjælland, CELF og Erhvervsakademiet Sjælland søsat et projekt, der handler om at opkvalificere den regionale arbejdsstyrke i Region Sjælland og de regionale virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren til at kunne løfte fremtidige arbejdsopgaver og entrepriser i relation til bæredygtigt byggeri.

Det sker med en bevilling fra Region Sjælland og EU på i alt 16 mio. kr. Projektet går overordnet ud på at efteruddanne lærerne og udarbejde undervisningsmateriale omkring bæredygtighed.

Projektet skydes for alvor i gang med et introduktionsseminar i morgen torsdag på Hotel Kirstine i Næstved om eftermiddagen.

Her vil en række oplægsholdere introducere projektet og dets målsætninger, heriblandt adjunkt Jesper Molin fra Byggeri og Infrastruktur på Ingeniørhøjskolen, der vil fortælle om de ingeniørmæssige og akademiske mål for projektet.

Af Michael Winther
9. november 2011

 

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.