Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Byggeri og infrastruktur i netværkssamarbejde

Byggeri og infrastruktur i netværkssamarbejde

Den 13. januar 2011 blev der afholdt stiftende møde i BVUnet.dk, hvor Ingeniørhøjskolen i københavn er repræsenteret

Ingeniørhøjskolen er via Byggeri og Infrastruktur blevet medlem af det netop etablerede Netværkssamarbejde for Byggeriets Videns- og Uddannelsesinstitutioner, i daglig tale BVUnet.dk. Det stiftende møde blev afholdt torsdag den 13. januar 2011.

Bred vifte af medlemmer
Foruden Ingeniørhøjskolen består BVUnet.dk af repræsentanter fra KEA Københavns Erhvervsakademi, Arkitektskolen Aarhus, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, DTU, VIA University College, Kunstakademiets Arkitekskole, Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen, Byggeteknisk Højskole, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademiet Sydvest,EUC Sjælland, BTH Haslev, Teknologisk Institut, University College Nordjylland, Byggeriets Uddannelser samt Byggecentrum.dk. Det er forventningen, at netværkssamarbejdet med tiden får endnu flere medlemmer.

Koordinering af forskning
Målsætningen er at styrke og koordinere forskning og undervisning inden for digitalisering af byggeområdet, og sikre, at den også forankres lokalt. Det skal blandt andet ske gennem vidensdelende aktiviteter og etablering af fælles begreber og terminologi. 

Etableret af Videncenter
Lisbeth Lindbo Larsen fra uddannelsescenter Byggeri og Infrastruktur forklarer, at netværket er etableret for at stå stærkere, når der bydes ind på projekter i Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet. Videncentret har fået tildelt i alt 67 mio. kr, som fordeler sig med 33 mio. kr. fra EU’s regionalfond, 17 mio. kr. fra staten og 7 mio. kr. fra Realdania foruden byggebranchens egenfinanciering med 10 mio. kr. 

Medfinansiering
Det er tanken, at deltagerne i nærværkssamarbejdet BVUnet.dk skal bidrage til financieringen af hjemmeside, formandspost samt sekretærbistand gennem et mindre medlemskontingent. Derudover finansierer medlemmerne selv timer til fx projektansøgninger.
Inden for et par måneder vil der blive etableret en hjemmeside på adressen BVUnet.dk.

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.