De Studerendes Råd opruster
Et nyt semester er lige gået i gang, og De Studerendes Råd, i daglig tale DSR, har brugt vinterpausen til at give DSR-lokalet en ordentlig overhaling.
Nu kan man rent faktisk få øje på bordfodboldbordet og sofa-hjørnet, og DSR-lokalet er i det hele taget blevet tunet til DSR’s rolle på IHK, nemlig at være med til at styrke studiemiljøet og være de studerendes talerør overfor institutionen.
DSR er til for
de studerende, og nu er det også blevet lettere at komme i dialog med
DSR-repræsentanterne. Gennem semestret vil DSR-lokalet nemlig fremover
være bemandet i egentlige kontortider, som dog skifter lidt i løbet af
semestret. I den første tid efter semesterstart holder DSR ofte åbent,
så der er rig lejlighed til at kigge forbi. De aktuelle kontortider
står altid på døren til DSR-lokalet, som i øvrigt ligger til højre for
boghandlen.
For kun 250 kr. får IHKs studerende adgang til en række medlemsfordele,
lige fra rabat i boghandlen, til gratis medlemskab af
Ingeniørforeningen IDA og billige arrangementer gennem hele
studietiden. Man kan også fange DSR på
eller på telefon 44805071 i kontortiden.
Af Nina
Flindt-Jensen
4. marts 2009