Dimissionsfejring
Ingeniørhøjskolen i København fejrede fredag den 21. januar denne vinters dimittender
Fredag den 21. januar var Ingeniørhøjskolen klædt på til fest, da de netop udklækkede diplomingeniører blev fejret med musik , taler og uddeling af eksamensbeviser.
Dagens program lagde fra start med en fælles fejring af dimittenderne fra samtlige studieretninger. Foruden taler fra Ingeniørhøjskolens rektor Conni Simonsen samt formand for Ingeniørhøjskolens bestyrelse Lars Goldschmidt, som er direktør i DI, var der både fællessang og skønne klassiske klavertoner på højeste niveau, leveret af Stefan Dalbjerg.
Efter den mere formelle del var der reception for dimittenderne før den stod på fortsat fejring og uddeling af eksamensbeviser på de enkelte studieretninger.