Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Don't pretend - be who you are

Don't pretend - be who you are

Projekt Kompetencefastholdelse af udenlanske ingeniører på sporet

Ingeniørhøjskolen fik i juni 2008 tilsagn om en bevilling på kr. 1.5 mio. til gennemførelse af et projekt om kompetencefastholdelse af udenlandske ingeniører i Danmark. Bevillingen kom fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og blev hentet i den pulje, der var afsat til Virksomhedsrettet integration af nydanskere.

Intensivt forløb
”Kick Start Your Working Life”, som kurset er døbt, har siden starten af september 2008 kørt ugentligt på IHK med 18 engagerede, udenlandske, kursusdeltagere. Kursisterne som er af blandet national oprindelse er blandt andet blevet introduceret til danske arbejdsmarkedsforhold, fået undervisning i betydningen af kompetenceafklaring og kunsten i at skrive et cv, som sidder lige i øjet.

Egne forestillinger om at ville tilpasse sig ”det rigtige job” er én ting, noget helt andet – og meget mere brugbart - er det rigtige job-match, hvor kandidatens evner og personlighed rent faktisk matcher virksomheden og omvendt. ”Vær dig selv, og fortæl hvem du er” har således været kursets gennemgående mantra.

Arbejdet med kompetenceprofil
For at få opridset en skarpere personlig kompetenceprofil har alle kursisterne deltaget i en omfattende personlighedsanalyse. Resultatet heraf samt de afsluttende, individuelt tilrettelagte, konfrontationssessioner, danner grundlag for, at deltagerne får mod og reelle chancer til at tage fat på arbejdslivet i Danmark.

Mindst halvdelen af kursusdeltagerne forventes at blive klædt på til at finde en praktikplads eller en egentlig fastansættelse indenfor ingeniørfaget. Ingeniørhøjskolens projekt om fastholdelse af udenlandske ingeniørkompetencer sker i samarbejde med konsulenter fra Rekrutema danmark og China Know How. Læs mere om projektet her på hjemmesiden

 

Af Michael Winther
5. november 2008

 

 

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til DIPL-Studadm@dtu.dk og få svar på dine spørgsmål.