Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Fælles registreringssystem

Fælles registreringssystem

Professions- og ingeniørhøjskolernes rektorkollegium besluttede i november 2007, at etablere et fælles vidensregistreringssystem for sektoren. Dette arbejde deltager Ingeniørhøjskolen naturligvis i

Udgangspunktet er at skabe en videnregistreringsplatform for professions- og ingeniørhøjskolerne, der skal opsamle den videnproduktion, som finder sted i sektoren.

Platformen skal sikre en fælles udvikling, og at videnproduktionen, bliver tilgængelig både internt i sektoren og eksternt for offentligheden og øvrige interessenter. Det skal bl.a. ske via upload til den nationale Forskningsdatabase.

Arbejdet med hensyn at formulere og implementere platformen er organiseret således, at det er Sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, der er ansvarlig for projektet.

Under sekretariatet er der er nedsat en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra de i alt 10 professions- og ingeniørhøjskoler, og styregruppen er ansvarlig for at orientere det respektive bagland om den løbende i proces i forhold til udviklingen af platformen.

Under styregruppen er der nedsat en projektgruppe, og under den er der samtidig nedsat fem arbejdsteams bestående af 3 – 5 personer.


PURE-løsning

Disse teams skal indenfor overskrifterne Grunduddannelser, Efter- og videreuddannelse, Udviklingsafdelinger, Kompetencekatalog og Fælles webløsning afdække hvilke former for viden, der er behov for at få registret og hvilke krav, det stiller til dels metadatamodellen, dels den øvrige tilretning af den samlede løsning inklusive den fælles webløsning.

Til at koordinere det omfattende arbejde er der endvidere udpeget en overordnet projektleder.

Det vidensregistreringssystemet der er valgt til at løfte opgaven kaldes PURE, og det står for PUblication & REsearch Platform. Værktøjet er kendt og gennemprøvet, da det allerede er vidt udbredt i universitetsverdenen.


Valide data

Formålet, som det nye vidensregistreringssystem skal sikre er, at data i professions- og ingeniørhøjskoleregi i fremtiden kun skal registreres en gang, men kan genbruges i alle mulige sammenhænge. At der er synlighed på alle niveauer – både internt i organisationen samt på nationalt og internationalt niveau. At der er tale om ensartede, fuldstændige og kvalitetssikrede data, og at disse data bevares for eftertiden.

Samtidig skal platformen give mulighed for generering af vidensregnskaber, ligesom den skal holde styr på dokumentationen i forhold til bl.a. akkrediteringskrav.


Klar, parat, start

Fra Ingeniørhøjskolen deltager fagchef Hans Schjær-Jacobsen i styregruppen, Peter Hald og Eva Bye Andersen fra biblioteket deltager henholdsvis i arbejdsgrupperne Grunduddannelser og Kompetencekatalog, mens Michael Winther fra info deltager i arbejdsgruppen Fælles webløsning. ’

Det er forventningen, at PURE-projektet afsluttes pr. 1.1. 2009, hvorefter hver enkelt professions- og ingeniørhøjskole, hvis den ønsker det, anskaffer PURE-systemet og implementerer det lokalt.

 

Af Michael Winther
2. oktober 2008

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.