Færdig brugertilfredshedsundersøgelse
I efteråret 2009 gennemførte Ingeniørhøjskolen en brugertilfredsundersøgelse blandt de studerende. Nu er besvarelserne bearbejdet, og resultatet foreligger i form af en afrapportering.
De studerende giver i undersøgelsen positive bedømmelser af blandt
andet det sociale miljø på IHK, ingeniøruddannelsernes image og deres
relevans for fremtidige erhvervsmuligheder. Der er dog stadig plads til
forbedringer, idet blandt andet funktionaliteten af de trådløse IT
faciliteter og printeradgangen på Ingeniørhøjskolen får kritiske
bedømmelser.
Brugertilfredshedsundersøgelsen opfylder et tosidet formål. Den skal både imødekomme kravene om afrapportering til Undervisningsministeriets årlige Ressourceregnskab, samt opfylde Ingeniørhøjskolens løbende forpligtigelser med hensyn til at undersøge de studerendes undervisningsmiljø.
Hvis du vil vide mere så kan afrapporteringen læses her
Af Solveig Lund
12. maj 2010