Fornemt resultat i RoboCup
I dagene den 8.-10. april dystede et hold elektroingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen med 30 andre hold om at blive de bedste ud i kunsten at programmere selvkørende robotter
I dagene den 8.-10. april dystede et hold elektroingeniørstuderende
fra Ingeniørhøjskolen med 30 andre hold om at blive de bedste ud i
kunsten at programmere selvkørende robotter. Under teamnavnet Jürgen
præsterede holdet, bestående af Tim Ravn Olsen, Mikkel Wendt-Larsen,
Tommy Andersen og Jianping Liu, at hive en fornem 6. plads i hus.
Efter første gennemkørsel på finaledagen lå det ellers til en 5. plads
for Ingeniørhøjskolens deltagere. Men ved anden gennemkørsel gik der
koks i elektronikken, og robotten valgte helt egenhændigt at vælge
kursen mod mål frem for at gennemkøre banen, der indeholdt udfordringer
som kurver, porte, en guillotine, et skråplan samt en trappe.
Vinderen blev holdet, der kaldte sig Rosebot, og det gjorde de på en
præstation der gav 21 point, hvilket var det maksimale pointantal, der
kunne opnås i konkurrencen.
Af Michael Winther
23. april 2008