Freak out, Let's Party
Fredag den 25. marts bydes der op til dans og disco på Ingeniørhøjskolen i København
Årsfesten anno 2011 har i år prædikatet Freak Out, Let's Party!!!, og her kan man mødes i festligt lag med kollegaer og studerende på tværs af studieretninger, årgange og kontorer. Festlighederne starter, som det ser ud lige nu, med middag kl. 18 og kl. 20 åbnes dørene til den musikalske del af aftenen. Og musik skal der til. Bandet Superklinik disker op med livsbekræftende glad musik, og efterfølges af Le Freaks dansefremmende discorytmer. Endelig leverer rockbandet Let’s Beat et lidt tungere musikalsk bidrag til festen. Foruden live-bands vil der være to diskoteker, som bestyres af henholdsvis Dj Kenneth K og Dj Zlammer. Så der vil være rig lejlighed til at få sig en svingom.
Billetsalget starter i slutningen af februar, og vanen tro kan man investere i enten en billet til både mad og fest til den fordelagtige pris af 200 kr. eller nøjes med en entrebillet til festen, og den koster så 120 kr. Billetterne kan købes i boghandelen og på udvalgte dage i kantineområdet. Der vil også være billetsalg i Lautrupvang 1 og 2 for de studerende på Aalborg Universitet København.
Der er som altid brug for masser af frivillige hjælpere til festen. Så hvis du vil give en hånd med til forberedelserne og afviklingen af festen, så send en mail til Agnethe Rald på
Af Nina Flindt Temte
16. februar 2011