Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > IHK med i forskningsplatformen PowerLabDK

IHK med i forskningsplatformen PowerLabDK

Ingeniørhøjskolen indgår sammen med Risø DTU og Østkraft i konsortiet bag den nyoprettede forskningsplatform PowerLabDK.

Med PowerLabDK kan forskere og virksomheder hurtigt teste nye styringsmetoder i elforsyningen i såvel laboratorier som i pilotforsøg samt endelig også i fuld skala. Fuldskalaforsøg skal foregå på Bornholm i samarbejde med Østkraft, der til daglig leverer strøm til øen.


To faser
Med PowerLabDK kan man for eksempel teste, hvordan man sikkert kan integrere store mængder af vindenergi i energiforsyningen, uden at den bryder sammen. Etableringen af PowerLabDK falder i to faser, hvor den første fase netop er påbegyndt. Fase to forventes indledt i begyndelsen af 2011.

Både private og offentlige bevillinger
Det samlede budget er i alt 133 millioner kr., og finansieringen fordeles mellem offentlige bevillinger, herunder midler fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) samt bevillinger fra en række virksomheder. Rækken af virksomheder omfatter ABB, Dansk Energi, Dong Energy, Energinet.dk, IBM, ntcables, Siemens, Vattenfall og Vestas. Endelig bidrager DTU til finansieringen.

 

Af Nina Flindt-Jensen
2. december 2009

 

 

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.