IHK på Drive In
IHK går i luften med reklamefilm
I de seneste uger har Ingeniørhøjskolen arbejdet på at gøre klar til filmpremieren. Der åbnes for sluserne fredag den 24. april, og stedet er Drive In Bio i Lynge, der netop den dag åbner for årets sæson og dermed filmforevisningerne under åben himmel.
Ingeniørhøjskolen står klar med en 45 sekunder lang biografreklame, der
skal brande Ingeniørhøjskolen som studiested overfor biografens,
fortrinsvis unge, publikum. Reklamefilmen afspilles i hele
åbningsperioden der kører frem til og med 27. september.
Der er tale om en rigtig 35mm film. Det betyder, at reklamen vises i
blokken med de kommercielle reklamefilm, og derfor indgår i et reelt
professionelt format. I filmen brandes det praksisrettede
ingeniøraspekt, Ingeniørhøjskolens pædagogik, studiemiljøet og
internationaliseringen samt Ingeniørhøjskolens matrikel i Ballerup.
Af konkrete optagelser kan nævnes lyn fra højspændingslaboratoriet,
simulering på produktionsingeniøruddannelsen, Frequency Analyzer fra
maskiningeniøruddannelsen, klasseundervisning fra Adgangskursus,
Jobcaféen den 17. marts samt øvrigt interiør og eksteriør.
Filmen vil tillige blive uploadet her på Ingeniørhøjskolens
hjemmeside
Af Michael Winther
22. april 2009