Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > IHK på Entrypark.com

IHK på Entrypark.com

IHK er med i fornemt selskab på entrypark.com

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er ikke blot et nationalt problem men også et internationalt. Opfindsomheden bliver derfor større og større med hensyn til at tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Et af de nyeste internationale tiltag er portalen entrypark.com, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt nuværende studerende og nyuddannede kan møde hinanden. Det hele er koblet sammen med en service omkring karriereplanlægning og -rådgivning samt efter- og videreuddannelse.


De deltagende virksomheder og institutioner i portalen repræsenterer flere forskellige branche- og institutionstyper, herunder det ypperste af det ypperste på uddannelsessiden. Ingeniørhøjskolen indgår her på linie med uddannelsesinstitutioner som Harvard, Stanford og Cambridge, og virksomhedssiden tæller multinationale selskaber som Glaxo SmithKline, General Electric, Nokia, Novo Nordisk og Philips.

 

Af Michael Winther
26. september 2007

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.