IHK på RoboCup
Under teamnavnet Jürgen deltager et hold elektrostuderende fra Ingeniørhøjskolen i årets RoboCup, der afholdes på DTU i dagene den 8.-10. april.
Holdet, der består af Tim Ravn Olsen, Mikkel Wendt-Larsen, Tommy Andersen og Jianping Liu, skal dyste mod i alt 30 andre hold om at komme øverst på sejrsskamlen.
DTU RoboCup er en konkurrence, hvor selvkørende robotter kører om kap
på en bane med kurver, porte, en guillotine, et skråplan, en trappe og
mange andre forhindringer. Opgaven er at klare så mange forhindringer
som muligt og derved vinde pointpenge og måske en af de store
pengepræmier. Konkurrencen blev afholdt første gang i 1997 og blev så
positivt modtaget, at den nu er en tilbagevendende årlig
begivenhed.
Kvalifikationsrunden til årets finale køres i dag kl. 13, mens selve
finalestævnet afvikles i morgen torsdag fra kl. 11 i Oticonsalen, der
ligger bag bygning 101.
Læs
mere på RoboCup sitet
Af Michael Winther
9. april 2008