Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > IHK-studerende vandt idé-konkurrence

IHK-studerende vandt idé-konkurrence

Vinderne af idé-konkurrencen Danfoss Innovation Camp 2007 for studerende på videregående uddannelser er netop blevet fundet.

Det skete ved finalen, som blev afholdt i Nordborg mandag den 26. november 2007. Sammen med studerende fra en række andre videregående uddannelser står Alexandru Madalin Simion bag produktet SteriAID. SteriAID er kort fortalt et apparat, som kan sterilisere operationsudstyr på kort tid og uden brug af strøm og vand. Dermed lever idéen utvivlsomt op til konkurrencens grundtanke om at skabe idéer til produkter som kan forandre verden.


- Det har været en utrolig oplevelse for mig at deltage i Innovation Camp. Samarbejdet i gruppen, som bestod af studerende med meget forskellige baggrunde, fungerede optimalt. Alle tog ansvar og havde respekt for de andre, og samtidig var der en afslappet stemning med masser af sjov. Det var en fantastisk følelse at være med til at skabe noget, som kan være med til at gøre en forskel i verden, fortæller Alexandru Madalin Simion, som læser på 7. semester på Electronics and Computer Engineering.


SteriAID er et af de tre vinderprojekter, som nu får hjælp til at realisere forretningsidéen fra Danfoss Ventures, som også står bag konkurrencen. Danfoss Innovation Camp blev i år afholdt for første gang. I alt 100 studerende fra hele landet blev udvalgt til at deltage i konkurrencen blandt de mange studerende, som havde ansøgt om at deltage.

 

Af Nina Flindt-Jensen
6. december 2007

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.