IMODUS hjemmeside i luften
Så er hjemmesiden for IMODUS-projektet i luften. IMODUS står for Inklusion af Mænd og Drenge gennem uddannelse i region Sjælland
På imodus.dk kan man læse om projektet og dets organisatoriske opbygning, få et indblik i delprojekter og forskningsresultater samt se IMODUS-projektets deltagere.
Som tidligere nævnt i disse linjer, går IMODUS i korthed ud på at udvikle og afprøve nye måder at tilrettelægge undervisningen på i alle typer af videregående uddannelser i Region Sjælland samt de uddannelsesveje, som fører dertil. Formålet er at få flere drenge og mænd til at gennemføre en videregående uddannelse i regionen, end tilfældet er i dag, hvor uddannelsesfrekvensen ligger under gennemsnittet på landsplan.
IMODUS har et samlet budget på i alt 22. mio. kr., hvoraf halvdelen er finansieret af EU’s Socialfond. Projektet blev skudt i gang den 1. oktober 2011 og løber til og med den 30. september 2014.
Af Nina Flindt Temte
23. november 2011