Interkulturelle kompetencer
Videncentret DACIN, som Ingeniørhøjskolen er del af, og som har til huse på Ingeniørhøjskolens matrikel, har ivæksat et nyt fælles projekt om internationalisering af ingeniøruddannelserne
Det nye projekt arbejder med hvordan rammer for undervisningen kan være med til at fremme den internationale kompetenceudvikling imellem udenlandske og danske studerende. Målet for projektet er at udvikle interkulturelle kompetencer hos de studerende og fremme netværksudvikling på tværs af nationaliteter. Flere undervisningsprojekter med det fokus er allerede sat i gang på ingeniøruddannelserne, og vil derfor indgå i projektet - og flere er på vej.
Fællesprojektet sigter bl.a. efter at måle virkningen af sådanne
projekter. Derudover er intentionen, at der på grundlag af resultaterne
fra dataindsamling udarbejdes en publikation for
ingeniøruddannelsesinstitutionerne med eksempler på
undervisningsprojekter, som er lykkedes.
På længere sigt er det tanken at sikre, at sådanne studieaktiviteter
bliver en obligatorisk del af alle ingeniørstudier, således at alle
danskuddannede ingeniører har kompetencer til at indgå i
multikulturelle teams herhjemme såvel som i udlandet.
Læs mere om videncentret
DACIN
Af Michael Winther
21. oktober 2009