International Events
Internationale studerende på IHK bydes velkommen
I dette semester byder Det Internationale Kontor velkommen til knapt 190 internationale semesterstuderende. Allerede mandag den 31. dukkede de første 157 op. Og undervejs i semestret er der på nuværende tidspunkt planlagt tre særlige events for dem, som løber af stabelen over september og oktober måned.
Torsdag den 3. september fra kl. 17.00 bydes velkommen til IHK, hvor
der introduceres til Buddy-konceptet. I alt 30 IHK-studerende agerer
Buddy for en mindre gruppe, og de gør hvad de kan, for at de
internationale studerende skal finde sig til rette på IHK.
The Cultural Cocktail er overskriften fredag den 11. september fra kl.
16.00. Dagens program byder på kanalrundfart med efterfølgende middag.
Endelig er der planlagt en international evening i Verners Baggård
fredag den 30. oktober. På programmet her er Pool Turnering, middag og
karaoke. Bag efterårets International Events står de internationale
studenterstudievejledere Lasse Emil Andersen og Kristian
Poulsen.
Af Nina Flindt-Jensen
3. september 2009