Handlinger tilknyttet webside
Home > Nyheder > Internationalt Forum på IHK

Internationalt Forum på IHK

Torsdag den 23. april inviterer Internationalt kontor til Internationalt Forum på Ingeniørhøjskolen. Det sker i tidsrummet kl. 14 – 16 i området ved kantinen.

Ingeniørhøjskolen har en ambition om at flere studerende i løbet af deres studietid skal på praktik- og/eller studieophold i udlandet.

Ved at afholde Internationalt Forum, som foldes ud med assistance fra IHK’s buddies og de udvekslingsstuderende, der er på Ingeniørhøjskolen i dag, vil Internationalt Kontor sætte fokus på de kvaliteter, der ligger i at rejse ud. Det sker ved at skabe en festlig dag med sjov, flag og musik. Og det hele krydderes så med dialog, brochurer og øvrigt informationsmateriale. 

Skal styrke internationalisering
Formålet med at afholde Forum er bl.a. at styrke og synliggøre den studenterrettede del af IHK’s internationalisering; at præsentere vores udvekslingsstuderende – og få dem til at præsentere hjemland og egne institutioner; at informere studerende på IHK om mulighederne for studie- og/eller praktikophold i udlandet; at støtte integrationen mellem IHK- og udvekslingsstuderende samt at styrke rekrutteringen af Buddies til kommende semestre.

Alle, der har deres gang på Ingeniørhøjskolen er inviteret til festlighederne, og deltagerne vil forhåbentlig opleve en fin eftermiddag. Der bliver mulighed for at kigge, lytte og spørge løs. På den måde kan hver især lære nyt om vores udvekslingsstuderende, vores partnerinstitutioner og om hinanden!

 

Af Michael Winther
1. april 2009

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.