Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Jobcafé 2010

Jobcafé 2010

Tirsdag den 13. april café inviterer Ingenørhøjskolen IHK-studerende til Jobcafé

Break even er nået, og det betyder, at Jobcafé 2010, som løber af stablen tirsdag den 13. april 2010, allerede her fra tegnebordet ser ud til at blive en succes. Elleve virksomheder er i skrivende stund tilmeldt, og det forventes, at der kommer mindst 6-7 ekstra virksomheder på listen. I hvert fald bliver der aktuelt forhandlet til flere sider, så derfor står nålen på optimistbarometret stadig højt.

Listen over de deltagende virksomheder ser indtil videre således ud: Accenture, A.P Møller-Maersk, Bombardier, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S, Danfoss, Dong Energy, Glenco, Grontmij | Carl Bro A/S, Rambøll, Vattenfall og Velux A/S.

Jobcafé 2010 afholdes i arealerne ved hovedkantinen, og ved sidste arrangement i 2009 mødte ikke færre end 1200 studerende op, hvor de fik en dialog i øjenhøjde med potentielle arbejdsgivere om deres kommende karrieremuligheder.



Af Michael Winther
17. februar 2010

 

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.