Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Jobcafé en succes

Jobcafé en succes

Allerede fra morgenstunden var der et stort rykind til årets udgave af Jobcafé.

Ingeniørhøjskolens nye rektor Conni Simonsen bød de i alt 13 deltagende virksomheder velkommen, og betonede i sin velkomsttale betydningen af, at virksomhederne i industrien interesser sig for Ingeniørhøjskolens kommende dimittender samt uddannelsernes kvalitet og dermed gangbarhed på ingeniørarbejdsmarkedet.

Jobcafé er et arrangement hvor dialog i øjenhøjde med potentielle arbejdsgivere er i højsædet. Her kan Ingeniørhøjskolens studerende i ro og mag diskutere kommende karrieremuligheder med potentielle arbejdsgivere, ligesom virksomhederne kan tage pulsen på de studerendes interesser, ønsker og faglige potentiale.

Udstillerlisten for årets Jobcafé, der arrangeres i samarbejde med konsulenthuset MANOVA A/S, så således ud: Accenture, A.P.Møller – Maersk (Maersk Contractors, Mærsk Olie og Gas), Bombardier, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S, Danfoss, Dong Energy, FOSS Analytical A/S, Glenco, Grontmij | Carl Bro A/S, Rambøll, Vattenfall A/S, Velux A/S og Telia.

Jobcaféen blev et velbesøgt arrangement, og estimatet for det samlede besøgstal ligger på, at over 1000 studerende – inklusive nogle gengangere - benyttede lejligheden til at afsøge mulige og kommende karriereveje.

Jobcaféen gentages næste år, og Den Interne vender naturligvis tilbage med den eksakte dato samt udstillerliste.

Af Michael Winther
14. april 2010

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.