Jobcafé i pipeline
Så er det lige om lidt, at der er Jobcafé for både Ingeniørhøjskolens og Aalborg Universitet Københavns studerende. Jobcaféen lægger fra land tirsdag den 29. marts kl. 9, og lukker og slukker kl. 14 samme eftermiddag.
Jobcaféen etableres som de tidligere år i Hovedkantinen, og her kan de studerende bl.a. møde virksomheder som Alfa Laval A/S, Danfoss A/S, Foss A/S, Mærsk Drilling, Niras og Rambøll samt Ingeniører Uden Grænser.
Grundet den økonomiske krise har forberedelsen af dette års Jobcafé
været en tur op ad bakke med hensyn til at få virksomhederne til at
tilmelde sig arrangementet. Men der bliver stadig arbejdet i
kulisserne, hvor der er flere interessetilkendegivelser at arbejde
videre på. Derfor er det stadig forhåbningen, at dette års Jobcafé når
samme volumen som sidste års pendant.
Af Michael Winther
16. marts 2011