Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Jordskred i kvote 2

Jordskred i kvote 2

Ingeniørhøjskolen blev i år væltet over ende i forbindelse med Kvote-2 ansøgningerne, som der var frist til den 15. marts

Det er tale om en fremgang i 1. prioritetsansøgningerne på ikke mindre end 192 procent, nemlig fra 51 førsteprioritetsansøgere i 2011 til i alt 149 i år.

135 ansøgere har søgt sommerstudiestarten, mens det for vinterstudiestarten er i alt 14.

Ansøgningerne fordeler sig jævnt over uddannelserne, dog med det forbehold, at Proces og Innovation, IT samt det nye engelsksprogede tilbud i Produktion ikke har haft det store tag i publikummet for Kvote-2. Men det kan der heldigvis rådes bod på i forbindelse med Kvote-1 optagelsen i juli.

Glædeligt er det omvendt at konstatere, at specielt antallet af ansøgninger til den engelsksprogede IT-ingeniøruddannelse er i markant stigning. Fra sidste år, hvor der overhovedet ingen ansøgninger var, er resultatet i år i alt 22 ansøgere i 1. prioritet.

Bemærkelsesværdigt er det også, at stærkstrømsingeniøruddannelsen er mere søgt end Bæredygtig Energiteknik, idet der er 12 ansøgere til Stærkstrøm, mod i alt seks til Bæredygtig Energiteknik.

Hvordan stigningen i antallet af Kvote-2 ansøgere påvirker det endelige optagelsesantal til sommerstudiestarten i september er ikke til at forudsige. Blot kan det konstateres, at der på forkant er interesse om Ingeniørhøjskolens uddannelser.

 

Af Michael Winther
11. april 2012

 

 

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til DIPL-Studadm@dtu.dk og få svar på dine spørgsmål.