Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Kompetenceafklaring, klar og parat

Kompetenceafklaring, klar og parat

En række internationale ingeniørstuderende er nu klar til at give sig i kast med det danske arbejdsmarked. De har alle haft stor nytte af efterårets kursus Kick starting your working life in Denmark på Ingeniørhøjskolen.

De skriftlige evalueringer fra kursisterne på efterårets kursus, der er finansieret med en bevilling på kr. 1.5 mio. kr. fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, indikerer, at en større bevidsthed om personlig kompetenceafklaring i høj grad er lykkes. Alle evalueringer er meget tilfredsstillende idet kursisterne på en skala fra 1 til 5 angiver gennemsnitlige bedømmelser med points gående fra 3,6 op til 4,5 på spørgsmål om kursets indhold og form. Hvad gælder undervisernes performance bedømmes de med points gående fra 4,0 op til 4,6.

Kursisterne har fået undervisning i virksomhedskultur og danske arbejdsmarkedsforhold. De er blevet bevidstgjort om det værdifulde i kompetenceafklaring, kunsten i at skrive en ansøgning og et cv, som sidder lige i øjet og meget andet. Kurserne har vekslet mellem en traditionel undervisningsform og øvelsesbaserede opgaver, blandt andet gennem fiktive jobinterviews med en HR-manager fra Novozymes, som gæstede kurset.

For at få opridset en skarpere personlig kompetenceprofil, har alle kursister gennemført en omfattende personlighedsanalyse, nærmere betegnet, Job Match Analysen (JMA) Denbeskriver 44 forskellige individuelle karaktertræk hos en person, som er med til at sikre det rigtige match mellem ansøger og virksomhed.

JMA’en har også dannet grundlag for de individuelle sessioner, som efterfølgende er blevet tilbudt kursisterne. På baggrund af en mere dybtgående samtale og en individuel konfrontation, er der formuleret 14 kontrakter, og i dem kan man læse en detaljeret handlingsplan for den enkeltes karriereplanlægning hos en dansk virksomhed i nær fremtid. Enkelte af efterårets kursister har pt. fundet et job i Danmark, mens andre står midt i jobsøgningsprocessen.

Næste ’Kick Starting Your Working Life’ kursus starter op med et informationsmøde i dag onsdag den 4. februar på IHK, og kurset kører frem til maj 2009 med et miks af fælles holdtimer og individuelle konfrontationstimer. Første kursusgang er den 18. februar. Målgruppen på IHK er primært internationale full-degree studerende, som er motiverede for at søge arbejde hos en dansk ingeniørvirksomhed.

 

Af Michael Winther
4. februar 2009

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.