Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Konceptet mere end godkendt

Konceptet mere end godkendt

Overalt hvor man spørger, er der stor tilfredshed med konceptet for Åbent Hus arrangementet, der blev afholdt i går tirsdag. Med over 550 besøgende kan det samtidig konstateres, at arrangementet også fik hevet folk til huse

Åbent Hus blev for første gang afholdt som en samlet Universitetscampus Ballerup begivenhed. Det betyder, at det er første gang, at Ingeniørhøjskolen og Aalborg Universitet København var fælles værter for begivenheden. Det fælles værtskab har samtidig affødt en række ændringer og omkalfatringer af programindholdet. Dels var der fælles velkomst for samtlige besøgende ved Lene Lange, dels var der i programmet afsat tid til diverse temaoplæg inden for de faglige interessefællesskaber, der er defineret i den nye fællesbrochure om uddannelserne på Universitetscampus Ballerup. Endvidere var der rundtur på campus samt besøg på de enkelte studieretninger.


Samtidig var der til dette arrangement sket den meget positive ændring, at selv udstillingsdelen af Åbent Hus arrangementet var rykket fra Seminarrummet til hovedstrøget mellem Hovedkantinen og ned til boghandlen. Det gav et godt liv og flow for guiderne på de enkelte stande, ligesom institutionen som bygning også kom i spil, og på en anden måde end tidligere blev en del af selve arrangementet. Med andre ord: fik vist ansigtet, og de mange muligheder, som selve ’kroppen’ giver.


Samtidig skal der fra redaktionen lyde en stor ros til alle, der bidraget til at gøre Åbent Hus til en succes. Ikke mindst planlægningsgruppen, der har løst alle logistikproblemerne til perfektion.

 

Af Michael Winther
3. marts 2010

 

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.