Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > M-pris til IHK-dimittender

M-pris til IHK-dimittender

Med projektet Kombinationsmundstykke med høj brugervenlighed har to IHK-dimittender, nemlig Martin Bruun og Claus Smits Hansen fået tildelt M-prisen, og sammen med den en pengepræmie på 10.000 kr

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Nilfisk som del af afgangsprojektet. Opgaven lød på at udvikle et brugervenligt støvsugermundstykke med forbedret støvoptag, bevægelsesmodstand og støjniveau samt en alternativ skiftemekaniske fra parketgulv til gulvtæppe.

I dag er Claus Smits Hansen ansat hos Siemens Turbomachinery Equipment A/S, mens Martin Bruun er ansat som Mechanical designer hos Bang & Olufsen Automotive A/S. M-prisen er indstiftet af Maskiningeniørernes initiativfond, og er i år tildelt i alt fire projekter. Prisoverrækkelsen finder sted i Ingeniørhuset tirsdag den 9. februar.


Af Nina Flindt-Jensen
4. februar 2010