Maskiningeniørfond hædrer studerende
Årets tre M-priser er netop uddelt. Det skete mandag den 26. november i IDA-huset på Kalvebod Brygge i København.
En af priserne gik til diplomingeniørerne Espen Tobias og Peter B. Larsen fra Ingeniørhøjskolens maskiningeniørretning for deres fælles projekt Riser and pipeline inspector, som de dimitterede med i sommeren 2007. Vejleder på projektet var lektor Per Christensen.
Det er Maskiningeniørernes Initiativfond, som gennem en årrække har
stået for at præmiere årets tre bedste afgangsprojekter, og den årlige
begivenhed finansieres gennem Initiativfondens midler. Initiativfondens
medlemmer udpeges af Dansk Maskinteknisk Selskab, der residerer under
IDA.
Af Michael Winther
6. december 2007