Nyt bibliotekssystem
Biblioteket skifter bibliotekssystem primo juni i år
Det nye bibliotekssystem, Aleph, er der adgang til via et samarbejde med Det Kongelige Bibliotek. Brugerne får adgang til bibliotekssystemet via Primo, som fremover er brugernes søgesystem.
Ved premieren på det nye bibliotekssystem, begynder biblioteket
samtidig at lukke ned for det nuværende. Det betyder, at der ikke
længere er adgang til det gamle system, når det nye system tages i
brug, og derfor foregår services som lån og reservationer i det nye
bibliotekssystem.
Lånte materialer afleveres som vanligt i biblioteket. Hvis lån,
foretaget i det gamle system, ønskes fornyet, kan man henvende sig i
biblioteket for yderligere vejledning.
Biblioteksbrugerne får adgang til det nye bibliotekssystem fra bibliotekets hjemmeside www.ktb.ihk.dk, og det er håbet, at åbningen af det nye system sker uden at genere brugerne unødigt. Man er velkommen til at kontakte biblioteket for yderligere information.
Af Michael Winther
25. maj 2011