Robotkørsel på IHK
Lørdag den 12. november i tidsrummet kl. 9.30 -16 kommer det til at summe af liv og ose af spænding på Ingeniørhøjskolen.
Det er nemlig store finaledag i den traditionsrige First Lego League, hvor de deltagende 600 folkeskoleelever præsenterer deres løsninger på dette års udfordring: Food Factor. Fra kl. 9.30 præsenterer eleverne deres projekter, og de tester deres robot-konstruktioner i de indledende kørselsrunder. Ud på eftermiddagen dyster finalisterne i kvartfinaler, semifinaler og endelig det store finalerace. Finaledagen afsluttes som sig hør og bør med præmieoverrækkelser.
Med 600 deltagende elever og et endnu større antal tilskuere, er der ingen tvivl om, at Ingeniørhøjskolen lørdag den 12. november bliver omdannet til et inferno af robot-entusiaske børn og voksne. Medarbejdere samt deres familier er velkomne til at komme og kigge med.
Af Nina Flindt Temte
26. oktober 2011