Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Samarbejde om MICT

Samarbejde om MICT

Center for Videreuddannelse og Aalborg Universitet har netop indgået et samarbejde om uddannelsen Master in Information and Communication Technologies (MICT)

Master in Information and Communication Technologies (MICT) kan gennemføres om aftenen, og det tager typisk to år at gennemføre den. Derudover er det muligt at supplere masteruddannelsen med en kandidatgrad og efterfølgende en Ph.d. her på Campus Ballerup. Den nye samarbejdsaftale betyder bl.a., at en bestået IT-Diplomuddannelse fra CV automatisk giver ret til optagelse på MICT, med mulighed for merit afhængigt af, hvilke ITD-moduler den studerende har gennemført.


Der er netop etableret en fælles hjemmeside om uddannelsen på MICT.dk. Hjemmesiden beskriver bl.a. det fælles grundlag og sammenhængen mellem CV’s diplomuddannelser og Aalborg Universitets masteruddannelse. Det er forventningen, at det nye uddannelsestilbud på masterniveau vil give en øget opmærksomhed om CV’s aktiviteter, og dermed flere tilmeldinger til IT-Diplomuddannelsen på Center for Videreuddannelse.

 

Af Nina Flindt Temte
16. marts 2011

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.