Satellitbyggeri på EIT
En flok entusiastiske elektrofolk på EIT har i de seneste 8-9 måneder arbejdet med et satellitprojekt, som forventes realiseret inden for de kommende 3-4 år, med endelig opsendelse til verdensrummet i sigte.
i kredsløb
Der er tale om en lille satellit, som skal sendes i kredsløb, og de faglige diskussioner koncentrerer sig i øjeblikket om selve udskydningshylstret, strømforsyning, modtager- og sendedel, herunder frekvens, samt antenner og telemetri.
Nye kurser på vej
Men der er resultater af projektet allerede inden satellitten sendes op. Fra efterårssemestret 2007 forventer EIT, på baggrund af erfaringerne fra satellitudviklingen, at udbyde kurserne Satellite Technology, Switch Mode Power Supplies samt Wireless Communications Hardware.
Endvidere ligger der et forslag til et satellitprojekt for en gruppe studerende, som følger European Project Semester i efteråret, og endelig bliver der produceret et paper om satellitten til AMSAT-UK Colloquium 2007, der løber af stablen i den anden sidste weekend i juli.
Af Michael Winther
13. juni 2007