SDU i DACIN
Syddansk Universitet har nu meldt sig ind i DACIN, der står for Dansk Center for Ingeniøruddannelse
DACIN, der så dagens lys ved en officiel indvielse den 8. juni i år, og samtidig har til huse på Ingeniørhøjskolen i København, styres i dagligdagen af pædagogisk konsulent Linda Madsen.
Centrets hovedopgave er at styrke kvaliteten i og omkring
ingeniøruddannelserne, således at ingeniørkandidaterne bliver bedst
muligt rustet til et ingeniørarbejdsliv. Endvidere skal centret
medvirke til at understøtte, at der bliver produceret et passende antal
ingeniører til det danske samfund.
Centret består udover Ingeniørhøjskolen og nu Syddansk Universitet
tillige af Aalborg Universitet.
Af Michael Winther
7. november 2007