Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Stande på Landsby

Stande på Landsby

Som landet ligger lige nu, er det besluttet, at Ingeniørhøjskolens bidrag til Den Naturvidenskabelige Landsby, der afvikles i perioden den 23. til og med den 25. september på Rådhuspladsen i København, bliver tre udstillingsstande

 

Byggeri og Infrastruktur bidrager med en opstilling med fokus på vigtigheden af isolering og ventilation. Maskin præsenterer en forbrændingsmotor, hvor der kan indstilles på forskellige parametre, således at de besøgende på en pædagogisk måde ved selvsyn kan konstatere, ved hvilken indstilling motoren arbejder optimalt. Endelig stiller Elektronik og IT med en opstilling, hvor de besøgende folkeskoleelever skal bygge deres egen motor ved hjælp af en magnet, et batteri og noget kobbertråd.


Den Naturvidenskabelige Landsby er universiteternes og Ingeniørhøjskolens bidrag til den landsdækkende Dansk Naturvidenskabsfestival 2009, og skal derfor ses som et vigtigt led i de aktiviteter, der under festivalen afvikles i Københavnsområdet.

Af Michael Winther
17. juni 2009

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.