Stort internationalt rykind
Fredag den 29. august var en festdag på Ingeniørhøjskolen. Her blev de fleste af Ingeniørhøjskolens 175 nye semesterstuderende budt velkommen
De semesterstuderende følger programmerne på henholdsvis European Project Semester, International Business Semester, International Design Semster, Innovation and Entrepreneurship Semester eller også læser de på engelsksprogede it- og elektronikkurser – eller skriver projekt på Byggeri og Infrastruktur.
Bred rekruttering
De nye Exchange studerende kommer fra 23 forskellige lande, og det
gælder blandt andet Kina, Tyskland, Spanien, Frankrig, Polen, Tyrkiet,
Belgien, Schweiz, Chile, Finland, Storbritannien, Korea, Mexico,
Holland, Norge, Portugal, Taiwan og USA.
Ved velkomstseancen blev de nye studerende budt på vand og sandwich, ligesom de fik en grundig IHK-præsentation, der blev varetaget af den internationale koordinator samt sekretærerne fra de forskellige programmer, souschefen fra Ballerup SprogCenter, DSR og Ingeniørhøjskolens internationale studenterstudievejledere. Endelig fik de udleveret nøglerne til den bolig, der til det kommende semester skal huse dem.
Apropos
boligsituationen
Boligsituationen er som altid kaotisk, idet der mangler boliger til de
udenlandske studerende. Ingeniørhøjskolen har ca. 115 studerende på
værelser i kollegier og ca. 25 i private boliger. Ventelisten til en
bolig har medio august været på knapt 40, men den er nu nede på ca. 20,
hvoraf otte vil få en bolig medio september. Resten bor på vandrerhjem,
hos familie, venner – eller vælger ikke at komme. I forårssemestret
meldte otte studerende fra, fordi de ikke kunne finde et sted at
bo.
Af Michael Winther
3. september 2008