Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Stort rykind på Karrieredage 2012

Stort rykind på Karrieredage 2012

Der var tæt pakket i Øksnehallen på Vesterbro i København, da Karrieredagene 2012 lagde vejen forbi København fredag den 9. marts.
Her stillede op mod omkring 70 virksomheder op for at formidle aktuelle jobs til de mange jobsøgende akademikere i hovedstadsområdet. De aktuelle jobs er primært rettet mod nydimitterede, og dimittender uden særlig mange erfaringsår på bagen, samt studerende, der står for at dimittere i en overskuelig fremtid.

Herudover tjener Karrieredagene det formål, at mange studerende får knyttet eksplicitte kontakter til virksomhederne, med henblik på eventuelt senere jobmuligheder, men også kontakter i relation til samarbejder omkring konkrete studenterprojekter, udviklingsarbejder etc.
Karriedage 2012 blev besøgt af i alt 2928 job- og karrieresøgende akademikere, og det er næsten 25 procent flere end sidste år, hvor Karrieredagene i København blev besøgt af 2391.

Ingeniørhøjskolen var repræsenteret på Karrieredage med Center for Videreuddannelse, og succesen var i hus, idet over 50 besøgende viste interesse for de videreuddannelsesmuligheder CV kan tilbyde. Udover disse konkrete kontakter og forespørgsler, blev der også knyttet kontakter til HR-repræsentanter fra diverse virksomheder samt til A-kasserne.

Virksomhedsrepræsentationen på Karrieredage 2012 omfattede bl.a. BASF, Carlsberg, Danfoss, Dansk Standard, DSB, HP, IBM, MAN Diesel & Turbo, Microsoft, Rambøll, Siemens og Velux.

Udover de konkrete muligheder for job-snak, rummede Karrieredage 2012 samtidig en række konkrete workshop-oplæg angående alternative veje til drømmejobbet, og det skete under overskrifter som bl.a. Skab din egen fremtid nu, Jobsøgningens A til Z og Styrk dine menneskelige relationer og dit personlige brand.

Som noget særligt for Ingeniørhøjskolens studerende, havde Manova, der er arrangør af Karrieredage, i år arrangeret bustransport fra Ingeniørhøjskolen til Øksnehallen. Det tilbud benyttede 34 studerende sig af.

Af Michael Winther
14. marts 2012

 

 

 

 

 

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til DIPL-Studadm@dtu.dk og få svar på dine spørgsmål.