Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Succes for job-café

Succes for job-café

Jobcafé anno 2011 lagde fra land i går tirsdag den 29. marts kl. 9.

Allerede fra morgenstunden var der pænt fyldt op med studerende i området ved hovedkantinen. De var alle mødt frem for at komme i professionel jobdialog med de i alt 11 deltagende virksomheder, som i år havde valgt at bruge dagen på at undersøge potentialet i de studerende fra både Ingeniørhøjskolen og Aalborg Universitet København.

At der var tilfredshed med potentialet og tyngde i den faglige materie blandt de studerende, kommer ikke som nogen overraskelse, og derfor er det også glædeligt, at de deltagende virksomheder havde samme oplevelse. Det er i hvert fald det faktum, der står tilbage efter en lille redaktionel research, blandt deltagerne.

På samme led forholder det sig blandt de studerende. Her var der også ovenud tilfredshed med arrangementet og udbuddet af virksomheder, og den måde og tilgang virksomhederne havde til de studerende på Universitetscampus Ballerup. Ej forglemmes skal heller ikke det gratis morgenbord, og den tilsvarende gratis eftermiddagskage med tilhørende kaffe og the. Også udbredt tilfredshed med de punkter på dagsordenen.

Arrangementet sluttede kl. 14, og helt frem til deadline var der stadig heftig aktivitet ved standene.

De virksomhedsrepræsentanter, som i går var virksomhedernes ansigt udadtil stillede op for Alfa Laval, Bravida, Danfoss, Foss, Mærsk Drilling, Niras, Rambøll, KarriereVejviseren, Telenor, IO Interactive og Siemens.

 

Af Michael Winther
30. marts 2011

 

jobcafe 2011 på ihk - billed 1

jobcafe 2011 på ihk - billed 2

jobcafe 2011 på ihk03.jpg

jobcafe 2011 på ihk04.jpg

jobcafe 2011 på ihk - billed 5

jobcafe 2011 på ihk - billed 6

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.