Turbokurser på CV rammer plet
Efter nogle semestre på stand-by har CV igen åbnet op for den del af forretningen, som går under navnet Turbokurser
Det er noget kunne tyde på, at timingen er helt i top. I den første turboperiode med kursusstart den 9. februar, deltog 11 kursister på Objektorienteret programmering med C#, og endnu flere deltog i den anden periode, som satte fra land den 9. marts. Her var der nemlig 13 kursusdeltagere på Objektorienteret programmering med C# og .NET, mens 11 dygtiggjorde sig inden for Geoinformation og net.
Der afvikles yderligere to turbo-forløb i løbet af forårssemestret. Her er overskrifterne Databasesystemer og web, Objektorienteret programmering med C#, Programmering med C# og .NET samt Projektledelse – metoder og værktøjer.
Målrettet ledige
Turbokurser er udvalgte kurser fra de fire diplomuddannelser, som CV
udbyder. De afvikles i en intensiveret form, så de er særligt målrettet
ledige og personer med fx uddannelsesorlov. Kurserne forløber over i
alt seks uger inklusive opgaveskrivning og eksamen, og lærdommen kan
meritoverføres, hvis man på et senere tidspunkt går i gang med et helt
diplomuddannelsesforløb.
Af Nina Flindt-Jensen
1. april 2009