Uddannelse Uden Grænser
I alt 18.744 uddannelsessøgende besøgte uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser, da den løb af stablen i Bella Center København i dagene den 14. og 15. januar 2010. Og mange af dem lagde vejen forbi Universitetscampus Ballerups udstillingsstand, hvor både Ingeniørhøjskolen og Aalborg Universitet i Ballerup formidlede de i alt 23 uddannelser, der udbydes fra matriklen i Ballerup.
Der er tale om en væsentlig stigning i besøgstallet fra sidste år til i år. Om det så skyldes flytning af messen fra Forum på Frederiksberg til Bella Center København, eller om det det er finanskrisen, der også spiller ind på interessen for videregående uddannelse vides ikke. Men det positive og knastørre faktum er, at messen i år blev besøgt af i alt 7526 flere uddannelsessøgende end sidste år, nemlig fra11.218 besøgende i 2009 til de i alt 18.744 besøgende i år. Det er en procentuel fremgang på 67 procent, og det er flot og bemærkelsesværdigt i sig selv.
ngeniørhøjskolen og Aalborg Universitet i Ballerup stillede i år op med en fælles stand med et fælles designmæssigt udtryk. Det fælles udtryk omhandler bl.a. den nye fællesbrochure Universitetscampus Ballerup, en flyer for det kommende Åbent Hus arrangement, fælles plancher med fælles overskrifter som indgange til den samlede uddannelsesportefølje, samt udvikling af en fælles hjemmeside, der findes på adressen ub.dk.
I 2011 afvikles Uddannelse Uden Grænser i dagene den onsdag den 12. og torsdag den 13. januar.
Af Michael Winther
4. februar 2010