Handlinger tilknyttet webside
Forside > Nyheder > Vel overstået Åbent Hus

Vel overstået Åbent Hus

Omkring 210 potentielle studerende havde fundet vej til Ingeniørhøjskolen ved dette forårs Åbent Hus arrangement tirsdag den 4. marts

Glædeligt var det at konstatere, at maskiningeniøruddannelsen igen ser ud til at være interessant for de uddannelsessøgende. Dagens program kombinerede traditionen tro fælles oplæg i seminarrummet og besøg på de enkelte studieretninger.

Som noget nyt blev der kl. 17 åbnet for en vejledningscafe, som især var målrettet potentielle studerende i arbejde. Tiltaget var en stor succes. Dels kom der betydeligt flere Åbent Hus besøgende end normalt efter kl. 16, dels var der flere besøgende, som blev hængende.

En interessant observation er, at flere unge tager deres forældre med til Åbent Hus, og det kan være en indikation af at forældrene i højere grad er med på sidelinjen, når der skal vælges uddannelse.

 

 

Af Nina Flindt-Jensen
5. marts 2008

Nyheder
Kontakt StudieCentret

Hvis du har spørgsmål vedr. optagelse, studier, adgangskrav, merit eller dispensation, kan du kontakte StudieCentret. Ring på 4480 5000 eller send en mail til reception@ihk.dk og få svar på dine spørgsmål.