Trekommafem
Baggrund for projektet Trekommafem
Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København
samarbejder i 2010 om et pilotprojekt til diplomingeniøruddannelserne,
støttet af Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab,
Teknologi og Udvikling.
Projektets formål er rekruttering af nye målgrupper til
diplomingeniøruddannelserne. Et projekt som ønsker at understøtte
regeringens uddannelsespolitiske strategi og som har 2
målsætninger:
- At understøtte regeringens målsætning om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og målsætningen om at rekrutteringen til ingeniøruddannelserne skal styrkes.
- At styrke rekrutteringen fra gruppen af unge med anden etnisk baggrund, unge fra uddannelsesfremmede hjem samt unge med en erhvervsuddannelse.
Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen ønsker
gennem konkrete og målrettede initiativer at understøtte ovenstående
målsætninger.
Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen ønsker gennem
projektet at styrke den opsøgende studievejledning og information om
ingeniøruddannelserne gennem anvendelse af studie-ambassadørere og ved
at tilbyde aktiviteter for folkeskole- og gymnasieelever på de to
uddannelsesinstitutioner i skolernes sommer- og efterårsferie.