Pædagogisk profil
Læs om den pædagogiske profil, som ligger til grund for undervisningen på Ingeniørhøjskolen
| Ingeniørhøjskolens
uddannelsesfilosofi Den anvendelsesorienterede stil Undervisningsformer Forventninger til de studerende Aktiviteter på Ingeniørhøjskolen Ingeniørhøjskolens mission |
![]() |
Ingeniørhøjskolens uddannelsesfilosofi
Målet med Ingeniørhøjskolens uddannelsesfilosofi er at sætte den studerende i stand til at arbejde kvalificeret som ingeniør i erhvervslivet. Undervisningen skal udvikle den studerendes ingeniøridentitet og evne til at løse ingeniørmæssige opgaver.
Den studerende lærer at forholde sig fagligt til ingeniørmæssige problemstillinger, og at kunne foretage helhedsvurderinger ud fra en kritisk synsvinkel. Den studerende lærer også at arbejde selvstændigt og at arbejde konstruktivt og effektivt sammen med andre mennesker. Dette gælder både som medarbejder, som deltager i ledelsesfunktioner eller som rådgiver.
Download hele den pædagogiske profil (pdf-fil)
Den anvendelsesorienterede stil
Undervisningen er anvendelsesorienteret og tager udgangspunkt i ingeniørpraksis.
- Undervisningen orienterer sig mod ingeniørpraksis
- Undervisningen er problembaseret og forbereder til livslang læring
- Det tilstræbes at cirka halvdelen af undervisningen har projektarbejdet som metode. I øvrigt tilstræbes varierende undervisningsformer
- Undervisningen er tilrettelagt således, at det kvalificerer til et videre uddannelsesforløb. Den støtter også udvikling af de studerendes internationale kompetencer
- Den studerende er i fokus og er en engageret medspiller
Projekter og kurser med
projektarbejdsformer sammensætter og integrerer fagområder i helheder
og fokuserer på sammenhæng og på fagområdernes anvendelse i
ingeniørarbejdet. Ved projekternes afgrænsning tilstræbes størst mulig
frihed for de studerendes faglige valg.
Studiet indeholder kurser, hvor der arbejdes med grundlæggende teorier
og metoder, som er relevante for de respektive fagområder.
Undervisningen fokuserer på basale færdigheder til brug for
projektarbejdet og retter sig mod typiske metoder i
ingeniørpraksis.
Undervisningsformer
Undervisningsformerne er tilrettelagt som en problembaseret læreproces, hvor problemet giver anledning til tilegnelse af teori og metode. Problembaserede læreprocesser anvendes både ved individuelt arbejde og ved gruppearbejde.
Undervisningen bygger på aktualitet rettet mod de studerendes fremtidige erhvervsmuligheder. De studerende arbejder med autentiske ingeniøropgaver, og der foregår et tæt samarbejde med erhvervslivet.
Undervisningen tilrettelægges med høj grad af studenteraktivitet og med den studerende i fokus. Således tilrettelægger underviseren også undervisningen, så de studerende motiveres til at påtage sig opgaver, udvise engagement og påtage sig hovedansvaret for egen læring.
Underviserne foretager løbende evaluering af de studerendes læring, og de studerende får tydelig tilbagemelding. Ved nogle skriftlige og mundtlige evalueringer gives der karakter. Den endelige eksamen er fortrinsvis mundtlig og betragtes som en del af undervisningen, hvor de studerende og underviserne evaluerer arbejdet.
Forventninger til de studerende
Den studerende er
studiets hovedperson. Læreprocesserne sker hos den enkelte studerende,
mellem de studerende og med underviserne som katalysatorer.
I alle undervisningsaktiviteter forventes og forudsættes det, at den
studerende er engageret, er en aktiv medspiller og yder en god
arbejdsindsats.
Det forventes og forudsættes også, at den enkelte studerende har lyst
til og er i stand til at arbejde konstruktivt sammen med andre og kan
udvikle sig gennem projektarbejdsformen.
Aktiviteter på Ingeniørhøjskolen
Ingeniørhøjskolen
tilbyder en række uddannelsesaktiviteter til folkeskoleelever og unge i
gang med en gymnasial uddannelse
Læs mere om aktiviteterne
Vor mission er at skabe en uddannelse og et studiemiljø, som tiltrækker engagerede studerende. Således at de, som færdiguddannede ingeniører, er i stand til at formidle og påvirke den anvendte ingeniørvidenskabs samfundsmæssige rolle, samt opfylde en betydningsfuld del af samfundets behov for anvendt ingeniørvidenskab.
Inspirerende og internationalt
Vi skal i fællesskab skabe, fastholde og videreudvikle en almen
anerkendt og respekteret erhvervsorienteret uddannelse af diplom- og
eksportingeniører, baseret på forståelse af ansvarlighed, bæredygtig
udvikling og solid faglig viden om anvendt ingeniørvidenskab.
Fundamentet for dette skal være et godt,
inspirerende og internationalt præget studiemiljø, baseret på en aktiv
studieproces ud fra et målrettet samarbejde i gensidig tillid og
hjælpsomhed studerende og medarbejdere imellem.
Se hele Ingeniørhøjskolens strategiplan fra 2006 her
(pdf-fil)

