Studievejledning
Studievejledningen kan hjælpe dig med dit uddannelsesvalg.
Studie- og erhvervsvejledning på DTU Diplom kan hjælpe dig
med information og vejledning. Du er altid velkommen til at
kontakte vores studievejledning, hvis du har
spørgsmål om optagelse på en af vores ingeniøruddannelser. Vi kan
hjælpe dig med:
- De enkelte studieretningers indhold, tilrettelæggelse samt mulighed for at læse en del af uddannelsen i udlandet.
- Optagelse og adgangskrav til de enkelte studieretninger på baggrund af en gymnasial uddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller et gennemført Adgangskursus.
- Optagelse på Adgangskursus på baggrund af 10 klasses udvidet afgangsprøve i regning/matematik og fysik/kemi eller naturfag samt folkeskolens afgangsprøve. Optagelseskravet er desuden 2 års erhvervserfaring.
- Optagelse på baggrund af et udenlandsk adgangsgrundlag
- Meritmuligheder på baggrund af tidligere gennemført videregående uddannelse. Kontakt de respektive lærerstudievejledere.
- Efter- eller videreuddannelse efter en gennemført diplomingeniøruddannelse
- Beskæftigelse efter endt uddannelse
- SU, Specialpædagogisk Støtte (SPS) eller det at være Team Danmark Studerende
- Bolig under uddannelse
Der er også mulighed for at få foretaget en kompetence- og
uddannelsesafklaring f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af en
personlig handlingsplan.
Har du usædvanlige økonomiske problemer i forbindelse med optagelse og
gennemførelse af en uddannelse har vi tilknyttet en socialrådgiver fra
Studenterrådgivningen som kan være dig behjælpelig med at få overblik
over din økonomiske situation som studerende.
Studievejledningen består også af lærerstudievejlederne, der har
et stort kendskab til det enkelte studie og er også selv underviser på
retningen. De kan derfor hjælpe dig med forhold og planlægning af
studie såsom merit, faglige og studiemæssige spørgsmål.
Studenterstudievejledere er selv studerende på de enkelte studier og kender derfor mange af de problemstillinger, som man kan komme ud for som studerende. Det gælder f.eks. studieteknik, studieplaner, motivation, bolig, praktiksøgning, jobmuligheder og meget andet. De kan måske ikke give dig det "rigtige" svar, men de kan til gengæld stille dig de rigtige spørgsmål - og ved hvor der kan findes yderligere hjælp.
Alle studievejledere er uddannede og har tavshedspligt og vejledningen er anonym. Det betyder, at ingen oplysninger gives videre uden din tilladelse. Med mindre der er tale om eksamenssnyd.
Studievejledningen er til for dig. Send os
en mail på
eller ring på tlf. 4480
5236 og få svar på dine spørgsmål.
Se træffetider og kontaktoplysninger for de enkelte
uddannelsers studievejledere
Det er også muligt at få en snak med DTU Diploms socialrådgiver i
studenterrådgivningen.