Årets unge rådgiver i Europa, 2010
Dansker vandt titlen som årets unge rådgiver i Europa, 2010
| Den europæiske brancheforening for Rådgivende Ingeniører, EFCA, har netop kåret årets unge rådgiver i Europa, Young Professionals 2010. Det blev den 31-årige Thomas Jensen fra Orbicon | Leif Hansen, der løb med prisen for sit projekt om nyskabende samarbejdsformer inden for energi- og procesoptimering. Thomas Jensen er Bygningsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København. |
Henrik Garver, der er adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, udtaler:
”Med førsteprisen og hele tre unge danskere i top 10 viser vi, at unge danske ingeniører er blandt de bedste i Europa. Det bekræfter kvaliteten af de danske ingeniøruddannelser og de kompetencer, de får hos virksomhederne. Det er den slags historier, vi gerne vil fortælle om ingeniørbranchen i håbet om at tiltrække flere unge, der kan danne grundlaget for fremtidens erhvervsudvikling og vækst i Danmark. Samtidig kan anerkendelsen af Thomas Jensens projekt skabe international opmærksomhed om danske ingeniørkompetencer”.

|
Fakta om Thomas Jensens vinderprojekt ”e5” www.e-5.dk |
|
Fem virksomheder – én løsning e5 er en nyskabende samarbejdsform, hvor fem konkurrerende virksomheder er gået sammen om at levere helstøbte løsninger til kunder inden for energi- og procesoptimering. Tværfaglig opgaveløsning Thomas Jensen har sammen med de øvrige deltagere i e5 udviklet samarbejdet, der baserer sig på partnering-konceptet. Faggrænser brydes ned, og konkurrenter samarbejder om at byde ind med deres kernekompetencer i opgaveløsningen. e5 består af: DONG, DHI, Picca, Stjernholm og Orbicon | Leif Hansen |
.