Kan du se dig selv som udviklingsingeniør i en elektronik- eller IT virksomhed? Eller måske som produktansvarlig, rådgiver eller ekspert inden for teknisk salg? Elektronikingeniører løser problemstillinger i mange forskellige brancher og bygger tit broer mellem fagområderne.

Elektronikingeniøruddannelsen er normeret til 3½ års studier inklusive ½ års praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Den obligatoriske del af uddannelsen strækker sig fra første til fjerde semester. Den obligatoriske del af uddannelsen er på de to første semestre identisk med IT-ingeniøruddannelsen.

På Elektronikingeniøruddannelsen er det målet at udvikle og kvalificere de studerende inden for væsentlige ingeniørmæssige kompetencer. Derfor bliver du via studiet trænet i at samarbejde med andre. Du lærer også at problemformulere, at tidsplanlægge, og du får erfaring i at sammenligne teori, simulering og praksis. Endelig bliver du trænet i at fremlægge og dokumentere resultater, både gennem rapporter og via mundtlig fremstilling.

I uddannelsen er der lagt stor vægt på den projektorienterede undervisningsform. Derfor indgår der på hvert af de fire første semestre et projektfag. I projektfaget arbejdes med et eller flere projekter, som er baseret på og koordineres tæt med semestres teorifag.

Der etableret trådløst netværk, så du kan bruge din bærbare computer i både undervisningslokaler, kantine og gangarealer. Som studerende på retningen får du egen e-mailadresse, diskplads på en server og egen hjemmeside. Via det trådløse net har du adgang til Internettet, som anvendes til informationssøgning og som en platform for kommunikation og informationsudveksling.

På første semester stifter du bekendtskab med nogle centrale fagområder: Digital signalbehandling og matematik, Objektorienteret programmering og Digital elektronik. Du bliver introduceret til projektarbejde og arbejder med et projekt inden for digital elektronik og objektorienteret programmering.

På fjerde semester lærer du om reguleringsteknik, om analog og digital elektronik samt om matematisk modellering. Projektfagets hovedtema er indlejrede systemer, og i øjeblikket arbejdes med robotter, som opbygges helt fra bunden.

De sidste tre semestre bruges til specialisering (45 ECTS), ingeniørpraktik (30 ECTS) og bachelorprojekt (15 ECTS).

Ingeniørpraktikken er et vigtigt element i diplomingeniøruddannelsen. Den giver dig mulighed for at kombinere de teoretiske færdigheder med praktisk ingeniørarbejde i en dansk eller udenlandsk virksomhed.

Den studerende kan i vid udstrækning selv tilrettelægge forløbet på de sidste 3 semestre, idet eneste krav er at bachelorprojektet gennemføres på 7. semester.

Et forløb som nedenstående er meget almindeligt.
5. semester: 4 valgfag til 30 ECTS
6. semester: ingeniørpraktik på 15 ECTS plus to valgfag .
7. semester: ingeniørpraktik + bachelorprojekt.
Det er også muligt at gennemføre al praktik på 5. eller 6. semester (f.eks. kombineret med et udlandsophold). I det tilfælde gennemføres den sidste del af specialiseringen på 7. semester parallelt med bachelorprojektet.

Specialiseringen sker dels gennem en række tilvalgskurser, dels gennem bachelorprojektet og dels i kraft af din ingeniørpraktik på 5. semester i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Nedenstående listes nogle af de fagområder, som du har mulighed for at specialisere dig i:

• akustik
• avanceret digital design
• avanceret analog design
• avanceret digital signalbehandling
• computer arkitektur
• computer netværk, administration og sikkerhed
• databaser
• digital kommunikation
• højfrekvens- og ledningsteknik
• lineær algebra og adaptive filtre
• Linux
• mobil og trådløs kommunikation
• numeriske metoder
• objektorienteret analyse, design og programmering
• operativsystemer
• radiokommunikation
• satellit teknologi
• struktureret logisk design
• switchmode effektelektronik
• tidstro programmering – multiprogrammering
• videregående kontinuert/diskret reguleringsteknik
• Windows-programmering

Udover disse tilvalgskurser har du som studerende på elektronikretningen mulighed for at tilmelde dig kurser på Ingeniørhøjskolens øvrige studieretninger, ligesom du kan tage kurser på andre institutioner og få dem meriteret som en del af din uddannelse.

På elektronikingeniøruddannelsens 7. semester skal du udarbejde dit bachelorprojekt som afslutter din uddannelse. Her har du god mulighed for at sætte dit eget præg på, og skabe dig din egen ingeniørprofil. I bachelorprojektet skal du løse en ingeniørmæssig problemstilling inden for fagområdet og gøre brug af de færdigheder, som du har tilegnet dig gennem studiet. Du skal kort fortalt problemformulere, vurdere og anvende de metoder og faglige værktøjer, der er relevant for at løse en given problemstilling.

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på Elektronikinge­niøruddannelsen skal du have en adgangsgivende eksamen. Nedenstående gymnasiale uddannelser kan give dig adgang:

• STX – Studentereksamen
• HTX – Højere teknisk eksamen
• HHX – Højere handelseksamen
• HF – Højere forberedelseseksamen
• Matematisk GIF-eksamen
• Videregående teknikeruddannelse, som bl.a. elektronik-, stærkstrøms-, bygge- og maskinteknikere. Kontakt Ingeniørhøjskolen for at høre mere om meritmuligheder
• Adgangskursus fra Ingeniørhøj­skolen

Endvidere skal du opfylde nogle specifikke niveaukrav. Det er Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveau samt Kemi på C-niveau eller Bioteknologi på A-niveau.

Hvis du mangler et eller flere fag eller det rette niveau kan et suppleringskursus være løsningen. Læs mere om supplering

Fagene skal være bestået med minimumskarakteren 02 efter den nye karakterskala, alternativt med 6 efter gammel skala. For begge karakterskalaer gælder, at der er tale om gennemsnittet af års- og eksamenskarakteren.

Elektronikingeniører, hvoraf mange arbejder som dataingeniører, er beskæftiget over et meget bredt og ofte avanceret arbejdsfelt. De løser ingeniørmæssige problemstillinger i mange forskellige brancher, og bygger ofte broer mellem fagområderne.

Elektronikingeniører er blandt andet beskæftiget med udvikling af mobiltelefoner, transmissionsudstyr og –modtagere, udvikling af radio- og tv apparater, design af kommunikationssystemer, og finder i det hele taget beskæftigelse inden for edb-, kommunikations- og elektronikbranchen. De er med, når avanceret måleudstyr udvikles på hospitalerne, de er med i driften og udviklingen af TV-stationer og når raketter og satellitter sendes ud i rummet. De er også med, når sendemaster til alskens kommunikation opstilles, og det er elektronikingeniører, der udvikler systemerne til signalovervågning.

Et nyere arbejdsfelt for elektronikingeniører er hele IT-området. Her besidder de med deres erfaring og viden om programmering, netværk, data- og telekommunikation, automation, informationsstyring og –præsentation samt deres indsigt i organisation og teknologivurdering netop de faglige kvalifikationer, der efterspørges i blandt andet IT-branchen.

Civilingeniøroverbygning

Du kan vælge at læse videre til civilingeniør. Der er en række forskellige muligheder for at læse relevante civilingeniøroverbygninger. Ingeniørhøjskolen i København har siden 2003 haft et samarbejde med Aalborg Universitet. Det betyder, at du kan læse videre til civilingeniør på Ingeniørhøjskolens adresse i Ballerup. Du kan for eksempel læse:

• Civilingeniør i International teknologiledelse i Elektronik og Ledelse
• Civilingeniør i Kommunikationsnetværk med speciale i sikkerhed

Det er også muligt at læse en civilingeniøroverbygning på for eksempel DTU eller Aalborg Universitet.

Videreuddannelse inden for ledelse og IT

Nogle vælger på et senere tidspunkt i karrieren at efteruddanne sig. Her tilbyder Center for Videreuddannelse på Ingeniørhøjskolen i København for eksempel tre diplomuddannelser inden for ledelse samt IT-Diplomuddannelsen:

• Diplomuddannelsen i Projektledelse
• Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse
• Diplomuddannelsen i Ledelse
• IT-Diplomuddannelsen