Hjælpe Patienter med ingeniørviden
21-årige Amalie Dinesen er netop startet på Sundhedsteknologi på Ingeniørhøjskolen i København. Det var kombinationen af IT-fag, ingeniørvidenskab og viden om menneskets krop, som tiltalte Amalie, da hun skulle finde vej gennem uddannelsesjunglen

Amalie vidste allerede hvad det ville sige at læse til ingeniør, da hun søgte om at blive optaget på Sundhedsteknologi. Hun havde nemlig allerede tilbagelagt 1½ semester på IT-ingeniøruddannelsen.
’Jeg har altid været interesseret i it, men jeg syntes, at
IT-ingeniøruddannelsen manglede en fokusretning. Så var det jeg læste
om den nye uddannelse i sundhedsteknologi. Og da jeg også er meget
interesseret i det sundhedsfaglige område, var det jo en rigtig fin
måde at kombinere mine interesser på, forklarer Amalie’.
Efter de første to uger med introduktion til uddannelsen og fagområdet,
blev der taget hul på de forskellige fag som IT, matematik og
medicoteknik. Undervisningen i de sundhedsvidenskabelige fag følger de
sundhedsteknologistuderende på Professionshøjskolen Metropol, som
ingeniørhøjskolen udbyder uddannelsen i samarbejde med.
’Der er selvfølgelige både fordele og ulemper ved, at der er
undervisning to steder i byen. Jeg synes det er rart med en så
afvekslende undervisning, fordi dagene går så hurtigt. Og så er det jo
også en fordel, at man har to studenterbarer og flere fester man kan
vælge at gå til som studerende to steder, fortæller Amalie med et
smil’.
Når man spørger Amalie om hun ved hvad hun godt kunne tænke sig at
arbejde med falder svaret promte: Hun vil gerne bruge siden viden om
både IT, menneskets fysiologi og det hospitalsfaglige apparat til at
udvikle hjælpemidler.
’Jeg vil gerne være med til at udvikle produkter, så syge kan være mere
derhjemme i stedet for at være indlagt på et hospital. Det kunne fx
være i form af avanceret medicinerings- og overvågningsudstyr, som
sikrer, at patienten får den rigtige behandling – og i tide, selv om
han ikke er indlagt, forklarer Amalie entusiastisk.